Skift selv dine døre
- 29
- sep
Nogle gange er det på tide med en opdatering af noget i hjemmet. Dørene skal også igennem sådan en tur en gang i mellem, men vælger man rigtigt, er det heldigvis med årelange mellemrum, at det er nødvendigt. Men har døren eller dørene skavanker som knirken, skrammer, lukker de ikke tæt eller noget helt fjerde, kan det være, at du har besluttet, at dørene i din bolig skal udskiftes. Det kan anses som en mindre renovering, hvilket gør, at det forøger boligens værdi. Samtidig kan dørene opdateres til din nuværende stil i hjemmet ude og inde. Det er faktisk relativt simpelt og en del billigere at gøre selv.
Undersøg dit behov
Der er nogle ting at overveje, hvis man går med tanker om at udskifte døre. Man skal have klargjort præcis hvilke døre skal udskiftes – måske er det faktisk dem alle, for at give boligen et mere sammenhængende udtryk? Man skal også være klar over, om det er indvendige eller yderdøre, da der er andre lidt højere standarder for yderdøre end for indvendige døre. En yderdør skal helst være velisoleret, hvilket kan læses ud fra så lav en U-værdi som muligt.
Hvordan gør jeg rent praktisk?
Først skal du lave et murmål. Det gør man ved at måle fra væg/mur til væg/mur, derefter skal man trække 25 mm fra det mål, hvilket giver plads til en fuge. Så skal man måle dørkarmens højde og bredde, som sidder i dørhullet, da denne skal passe til murens tykkelse. Derefter skal man måle indfatningens højde og bredde, og til sidst undersøge målene på den eksisterende dør. På nettet kan du undersøge om det er standardmål eller specialmål. Er de specielle, er det ikke alle steder man kan købe dem. Men her kan du finde et stort udbud, hvor du endda sparer penge på ordrehåndteringen, da du selv håndterer.