Hvordan maler du en facade?
- 04
- dec
Hvis du maler din facade rigtigt, så vil den se flot ud mange år frem. Hvis du til gengæld gør det forkert, ved for eksempel at bruge den forkerte type maling eller har udført arbejdet dårligt, så vil du få et resultat, der snart skal laves om igen.
De forskellige slags maling til de forskellige facadetyper
En af de ting, som mange kan gøre forkert, er valget af maling, da der findes mange forskellige typer maling til de forskellige facadetyper. Derfor er der herunder givet overblik over nogle af de mere almindelige typer af maling og de typer af facader, det passer til.
Akrylmaling
Akrylmaling, som også kaldes for plastmaling, er en af de mere almindelige typer af facademaling. Den er meget smudsafvisende og holdbar, da den kan holde tæt i regn. Det er en malingstype, der er beregnet til udvendigt murværk, såsom beton eller puds.
Silikatmaling
Denne type maling kan bruges på ubehandlede mineralske overflader, såsom vandskuret mur, puds og eternit. Malingen kan give en overflade, der minder lidt om kalkning, men den smitter ikke af ligesom kalk.
Silikonemaling
Denne malingstype minder lidt om silikatmalingen, men denne type er mere vand- og smudsafvisende til trods for, at den er meget diffusionsåben. Malingen kan bruges på de fleste facader.
Olieemulsionsmaling
Denne maling egner sig ikke til nypudsede facader, til gengæld er den god til overflader, der smitter af og har rester af kalk. Dette betyder dog ikke, at du kan undgå at rense overfladerne og behandle dem med grunder. Dette bør du gøre uanset, hvilken type maling du vælger at benytte til din facade.
Har du brug for professionel hjælp?
Hvis du efter nogle forsøg stadig har problemer med at få et godt resultat, så kan det være, at du hellere vil overlade maling af facader til nogle professionelle. Du kan derfor vælge at ringe efter nogle firmaer i nærheden af din by, såsom i Kolding, og få et tilbud.