Leasing til erhverv – den nemme tilgang

Det har længe været alment kendt, at mange virksomheder foretrækker at lease frem for at eje.

Særligt tilbyder det den mindre eller økonomisk begrænsede mellemstore virksomhed mulighed for at tilpasse deres behov, uden at de er tvunget til at binde deres budgetter op omkring dyre produktionsapparater eller større produkter med lange afskrivningsudsigter.

Fleksibilitet fra ledelsen til lageret

Et godt eksempel på den her moderne tilgang til at drive virksomhed kan findes, når man vil leje en Linde gaffeltruck. Her får ledelsen mulighed for at imødekomme produktionen og lagerets ønsker om at leje en traditionel gaffeltruck eller en eldrevet.

Dette er et godt eksempel på, hvorfor det svarer sig at lease. En leasingaftale giver nemlig ledelsen mulighed for at afsætte et minimum af budgettet, men stadig imødekomme de krav, som andre afdelinger fra virksomheden har.

Det mest praktiske er dog, at man samtidig fraskriver sig en række forpligtelser, da ansvaret for en evt. udskiftning også ligger hos den virksomhed, der står for at leje deres maskiner eller produkter ud til den anden part. Det giver selvsagt mere sikkerhed – både i forhold til driftssikkerhed på maskinen, men også i forhold til at virksomheden ikke risikerer at afsætte mange penge på en maskine, der viser sig at være en mandagsmodel med mange medfødte fejl, der hele tiden skal udbedres.

Er dette tilfældet i en leasingaftale, vil virksomheden de første par gange kunne bede om at få repareret maskinen, mens de – nær besværet når sin smertegrænse – senere kan anmode om at få udskiftet maskinen til en anden model, hvis den ikke lever op til kravene.

Dertil skal man så også huske, at der i alle brancher sker en løbende udvikling inden for det teknologiske felt. Det åbner for muligheden for, at man som virksomhed har en løbende udskiftning til de seneste modeller, hvilket formodentligt vil tilbyde mere effektive og sikre vilkår for brugerne.

Som virksomhed skal man naturligvis være klar over, at leasing-parten kan stille krav om fornyelse af kontraktperioden, hvis man vil gøre krav på en af de nyere maskiner inden for en given branche. Til gengæld er man så garanteret maksimal nytteværdi fra maskinen til virksomheden.