Bør du udskifte dit tag?
- 26
- maj
Taget er en af de vigtigste elementer på dit hus, og det er vigtigt at passe godt på det. Et godt kvalitetstag kan efter sigende holde 60-90 år, hvis det bliver godt vedligeholdt. Vejret i Danmark er dog hårdt ved tag. Regn, slud og vind slider en del på taget. Hvis du bor tæt på havet eller en skov, kan taget blive slidt yderligere, imens konstant skygge heller ikke er helt optimalt for tegl.
Tegn på at taget trænger til en udskiftning eller renovering
Der er nogle bestemte ting, du kan kigge efter, når du skal vurdere, om taget trænger til en udskiftning eller reparation:
- Mos på taget kan give alvorlige fugtskader.
- Er tagpappet revnet, kan det lade sig gøre at reparer det.
- Hvis teglene er knækkede, blæst ned eller har frostsprængninger, kan de udskiftes. Er skaderne omfattende, kan det godt betale sig at totalrenovere taget.
- Er dit tag konstrueret af andre materialer som f.eks. eternit bølgeplader eller skifer, skal du kigge efter revner, mørnede plader, mos og forskellige utætheder.
Hvis du overvejer at udskifte dit tag, er det en god idé at få en professionel tømrer til vurdere sagen.
Hvilke fordele er der ved at udskifte taget?
Taget er et vigtigt element af huset, når det kommer til at holde fast på varmen og undgå fugtskader fra regn. Som bekendt stiger varmen opad. Hvis taget ikke er korrekt isoleret, kan det blive dyrt på varmeregningen. Miljøet inde i huset bliver væsentligt forbedret, hvis du har et velfungerende og tæt tag.
Et nyt tag kan også øge husets værdi og friske udseendet op. Når du lægger nyt tag, er det også krævet, at du laver en efterisolering. Et nyt tag kan dermed være en væsentlig energiforbedring og spare dig penge på varmeregningen.