Vælg den rette tømrer
- 17
- mar
For mange vil det synes oplagt at ringe efter den første og bedste tømrer, de kan finde. De finder blot virksomheden, og retter så henvendelse.
Det kan dog være værd at vælge sin tømrer med omhu, så man finder en virksomhed, der giver gode oplevelser igennem hele processen.
Husk på! En god tømrer:
Har styr på sin tilbudsgivning
Når du bestiller tømrerarbejde, er det vigtigt, at du kan forvente, at prisen holder stik. En god tømrermester forstår at tilbudsgivningen sætter rammen for projektet, og at han skal være præcis i sine estimater.
De fleste kender folk, der har fået en meget dyrere regning en forventet, og det er skidt for begge parter. For det første får forbrugeren en dårlig oplevelse, da denne ofte sætter lighedstegn mellem tilbuddet og den endelige pris. Når forbrugeren så pludselig skal betale 10, 20 eller 30 procent ekstra, bliver denne sur og utilfreds. Måske føler personen sig ligefrem snydt. Det betyder, at håndværkeren får dårlige anmeldelser og risikerer et blakket ry og manglende anbefalinger. Derfor er korrekte estimater vigtige.
Ankommer til tiden
Ofte sætter kunden tid af, når han eller hun afventer besøg fra en håndværker. Det kan betyde, de selv betaler for en ekstra fridag, og ikke lægger andre planer. Fordi kunden er forberedt, forventer denne også, at håndværkeren er det samme. Det betyder naturligvis, at tømreren skal overholde sine aftaler og møde punktligt. Kan det ikke lade sig gøre, skal firmaet som minimum ringe og give besked.
Rydder op
Håndværkeren arbejder i andres hjem. Det kan i forvejen være generende at skulle have tømreren til at arbejde i hjemmet, men glemmer han at rydde op, bliver det først problematisk. Igen er der tale om en af de ting, der kan give en dårlig oplevelse og dermed en dårlig reference.
Overdrager godt håndværk
Godt tømrerarbejde er naturligvis godt og solidt håndværk. Forbrugeren forventer, at håndværksmesteren overdrager et gennemført resultat, der er solidt og har flot finish. Som boligejere skal vi se på det udførte arbejde hver dag, og så nytter det ikke, at listerne gaber, at køkkenlågen hænger eller at vinduet støder på. Godt håndværk er ordentligt håndværk.
Sørg derfor for altid at vælge en tømrer, der har styr på sin tilbudsgivning, ankommer punktligt, rydder op og leverer et flot resultat.