Budgetvenlige indretningstips
- 19
- maj
Det behøver hverken at være dyrt eller svært at indrette sit hjem. Du kan nemt komme til at tro, at du virkelig begrænset, hvis ikke du har det største budget til at indrette dit hjem. Dog er det slet ikke tilfældet, for du kan sagtens få skabt en både fed og personlig indretningsstil med et mindre budget. Det kræver bare, at du tænker lidt ud af boksen.
Gør brugte møbler til dine egne
Når du f.eks. mangler et nyt møbel, er det naturligt at begynde at kigge i diverse boligforretninger, tilbudsaviser m.m. Men hvis du i stedet prøver at kigge efter nogle brugte ting, kan du støde på nogle både helt unikke og billige ting. Det er ikke sikkert, at de brugte møbler ligner de nye fra boligbladene, men faktisk kan du gøre rigtig meget ved dem, så de bliver både moderne og helt dine egne. En brugt kommode der er gammel og egentlig ser lidt slidt ud, kan du nemt gøre flot ved at slibe den, male den og give den et par nye greb.
Det handler som sagt blot om at være kreativ og tænke lidt ud af boksen. Med det rette værktøj kan du gøre ethvert møbel til helt dit eget. Besøg toolster.dk for at finde værktøj.
Lav dine egne pyntegenstande
Noget af det der giver et hjem karakter og personlighed, er ofte de nipsting og pyntegenstande, du vælger. Det har altså meget at skulle have sagt. Dog kan det også hurtigt gå hen og blive dyrt. Hvis du f.eks. vil lave en stor billedvæg, skal du ud og finde en god stak billeder eller plakater, hvilket hurtigt kan løbe op. I stedet kan du tænke kreativt og lave dine egne pyntegenstande. Med noget papir og lidt maling kan du lave dine helt egne plakater, som kan pynte på dine vægge.